Nyt arkitekttegnet design af gamle lamper

Vores klima er under et massivt pres, og vi er nødt til at lære at tænke i nye produktionsmetoder, og i nye materialer for at begrænse vores CO2 udledning mest muligt.

Vi har sammen med arkitektfirmaet 3XN/GXN udviklet en hel serie af armaturer, der bygger på genbrug af armaturer, som tilføjes et nyt design der er lavet af genbrugte materialer, der ellers kunne ende som affald.

Vi kalder serien for Fischer Family. Til det første armatur anvender vi genbrugt fiskenet, og vi tester i øjeblikket flere genbrugsmaterialer af til kommende armaturer.

Læs mere

Design for dissasembly

Vores design er lavet, så alle dele kan skilles ad og genbruges. Vi benytter bl.a. magneter til at holde dele sammen med i stedet for miljøbelastende lim.

Det betyder at man kan skifte udseende på armaturet, uden at skulle skifte hele lampen ud. Og når man ønsker at skille sig helt af med lampen, så kan alle dele bruges igen. Det er den mest miljøvenlige produktionsmetode, vi sikrer mindst muligt CO2-udslip.

Vores cirkulære design

Fischer Lightings cirkulære tilgang har åbenlyse fordele for miljøet og økonomien. Vi gør det muligt at energioptimere uden at ændre på bygningens arkitektoniske udtryk. Det er væsentligt, når der er tale om designerlamper og lysinstallationer, der har en vigtig rolle for bygningens visuelle fremtoning. Når vi opgraderer til LED, sikrer vi at der er en optimal lysstyrke, lysfordeling og farvetemperatur til rummet. Samtidig installerer vi den nyeste lysstyring, som gør det muligt at styre og tilpasse lyset bedst muligt efter rummets funktioner og anvendelse.

Cases

Arkitektoniske kvaliteter bevaret i fredet badeanstalt

I en fredet badeanstalt valgte man at opgradere de eksisterende armaturer og fik energioptimeret og fremtidssikret belysning med respekt for stedets arkitektoniske kvaliteter.

Se hele casen

Øget trivsel med automatisk lysstyring

På et plejehjem har vi opgraderet de eksisterende armaturer med LED og intelligent styring, der tilpasser lysniveauet efter mængden af naturligt dagslys. Det har givet markant bedre trivsel for både beboere og personale.

Se hele casen

Designerlamper med nyt lys i kulturhuset

I kulturhuset, Fredensborg Gamle Bio, opgradererede man de smukke designerlamper fra Louis Poulsen med en energibesparende LED-løsning med intelligent styring, så belysningen kan tilpasses forskellige typer arrangementer.

Se hele casen