Vælg den rigtige LED løsning til plejecentre mv.
Lys er afgørende for vores humør, trivsel, og effektivitet. Men der er stor forskel på vores behov for lys afhængigt af alderen. En 60 årig kan have brug for op til 15 gange så meget lys som en 15 årig for at kunne læse den samme tekst effektivt (Philips Lighting Application Center (2009) – “Basics of light and lighting”).

Årsagen er, at vores øjnes linser med tiden bliver hårdere og gulere og derfor lukker mindre lys igennem.  Det dårligere syn resulterer, udover dårligere læseevner, i søvnproblemer og frygt for at falde. En undersøgelse har vist at 40-70% af de 65 årige lider af søvnproblemer. (Van Someren, EJ (2000) “Circadian rhythms and sleep in human aging”).

Derfor er det også vigtigt at se på, hvad man kan gøre for at skabe den optimale belysning for ældre.

Lysniveauet er afgørende, men glem ikke lyskvaliteten
Normalt er der en sammenhæng mellem mængden af lys og vores evner til at se detaljer. Men der er også andre forhold der spiller ind, så det kan blive meget problematisk at hæve lysniveauet uden at have styr på lyskvaliteten. Det er især blænding og kontrast, man skal være opmærksom på.

Nødvendigheden af at kunne se detaljer er afgørende for, hvor stort lysniveauet skal være. Det anbefalede lysniveau for entreer, gange og trapper på plejecentre er derfor lavere end for aktivitetsområder og arbejdszoner. Der anbefales 300-500 lux i entreer, gange og trappeområder, mens man anbefaler helt op til 750 lux i arbejdsområder, hvis der skal tages højde for svagsynedes behov.

Men med LED belysning og krav om høje lux niveauer, så er problemet med blænding i høj grad accelereret, da der ofte kommer en meget stor mængde lys ud fra et meget lille punkt pga. de små dioder. Da ældre er ekstra følsomme i øjnene overfor blænding, kan et øget lysniveau gå hen og blive et stort problem for de ældres velvære. For at reducere blænding kan man vælge en LED løsning der bruger mange mindre lyskilder i stedet for få kraftige.

Derudover er det også vigtigt, at løsningen skærmer godt af for lyskilderne. Afskærmningen resulterer dog i et tab i lumen per watt, så man skal passe på ikke at fokusere for meget på effektiviteten, da det kan ske på bekostning af blændingen.

Det er også vigtigt at sikre en god høj kontrast mellem genstande og deres baggrund for at kunne se detaljer godt. Det kan man enten sikre ved at skabe forskelle i lystætheden (luminansen) eller ved brug af forskellige farver. Rent fysisk kan man også farve genstande en anden farve, som f.eks. kanten på et trappetrin, og derved skabe en større kontrast.

Tænk lokalernes funktion ind i belysningen
Ofte kan lokaler som især fællesrum benyttes til en række forskellige formål, og det skaber ikke hygge at sidde i 750 lux med en farvetemperatur på 5000 kelvin til en hyggelig julemiddag. Derfor anbefales en fleksibel belysning, så lyset kan tilpasses til den konkrete aktivitet.

En optimal løsning vil f.eks. gøre det muligt at justere lysstyrke, farvetemperatur samt tænde og slukke for belysningen i forskellige områder for at skabe den optimale kontrast. I dag foreskriver BR15 derfor også, at der skal implementeres lysstyring ved større ombygninger, og i den forbindelse giver det god mening at tænke scenarierne godt igennem, da man for relativ få penge ekstra kan få meget mere komfort ud af sin styring.

Reducering af søvnproblemer
Vores døgnrytme er meget afhængig af den mængde af blåt lys, som vi får i løbet af et døgn. Forskning viser at produktionen af søvnhormonet melantonin reduceres, når vi udsættes for meget blåt lys, som der f.eks. er meget af i almindeligt dagslys. Da vi med alderen producerer mindre søvnhormon og ældre samtidig er meget lidt udenfor i solen (og derfor udsættes for mindre doser blåt lys), er det også medvirkende til at mange ældre oplever søvnproblemer. For personer med demens kan det ”biologiske ur” i tillæg være så forstyrret, at man kan have svært ved at skelne mellem dag og nat, hvilket også påvirker søvnkvaliteten.

Derfor bliver der i stor stil forsket i, hvordan man ved hjælp af lysets farvetemperatur kan være med til at skabe bedre søvn for ældre og dermed også kunne reducere brugen af sovemedicin.

Mange forsøg har vist at en simulering af solens døgnrytme har en lang række gavnlige effekter. Sollys ændre sig over dagen. Om morgenen har sollyset en lav intensitet og en varmere farve med et rødligt skær, hvorimod når solen står højst på himlen kl. 12, har lyset en meget kold farvetemperatur med et mere blåligt skær.

Kunstigt lys har hidtil kun haft én farvetemperatur og i mange tilfælde også kun én intensitet. Det skyldes i høj grad den teknologi, der har været til rådighed. Derfor har kunstigt lys også haft store begrænsninger i forhold til de gavnlige effekter sollys har. Men med den nyeste LED teknologi og intelligente styringer, så er det muligt at få en løsning, der kan simulere døgnrytmelys til en overkommelig pris.

Forskere fra Aarhus Universitet har med et pilotstudie på et plejehjem i Herning fulgt 18 raske plejehjemsbeboere og deres søvnadfærd, når de udsættes for farveskiftende døgnrytmelys. Resultatet af de indledende tests viste at de ældre plejehjemsbeboere fik en bedre nat/dag-balance med mere sammenhængende nattesøvn og færre smålure i løbet af dagen.

Døgnrytmelyset kan samtidig være meget værdifuldt for medarbejderne på plejecentret, der har natarbejde. Lyset kan nemlig reducere produktionen af søvnhormonet, og dermed mindske trætheden. Dette gælder ligeledes for personer, der arbejder i lokaler, hvor der kun kommer meget lidt dagslys ind.

Der kan være mange penge at spare ved at optimere belysningen
Et plejecenter er i drift 24 timer i døgnet. Det betyder at driftstiden, hvor lyset er tændt i fællesarealer er høj. Som følge heraf er en investering i nyt lys oftest tjent hjem på ganske kort tid. Se her et eksempel på et projekt, hvor tilbagebetalingstiden er helt nede på 0,6 år.

I stedet for at skulle i gang med en større renovering, er det en rigtig god idé, at genbruge eksisterende armaturer og indbygge LED indsatse i disse. Ikke nok med at man reducerer behovet for flere håndværkere og dermed byggerod, så er der også god økonomi i at genbruge, og endelig gavner det miljøet, da man undgår et stort ressourcespild.

Kilder
Quality of light and quality of life: An intervention study among older people” by Brunnström, Gunilla – Göteborg Universitet & Sörensen, Stefan – Uppsala Universitet.
Van Someren, EJ (2000). “Circadian rhythms and sleep in human aging”.
http://ase.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/farvet-lys-faar-aeldre-til-at-sove-bedre/
Philips Lighting Application Center (2009) – Basics of light and lighting

Læs mere