Farvetemperatur
Farvetemperatur måles i Kelvin (K) og defineres som den temperatur et sort legeme skal opvarmes til for at udstråle et lys med denne farve. Den synlige farvetemperatur starter ved ca. 800 Kelvin. Farvetemperaturer under 3000 Kelvin kaldes varme farver og er rødlige/gule i lyset. Farvetemperaturer over 5000 kaldes kolde farver og er mere blålige i lyset.
Det er vigtigt at bemærke at skalaen er en logaritmisk skala. Det betyder, at der vil opleves meget større forskel på en farvetemperatur på 2000-2200 Kelvin end der eksempelvis er på 4000-4200 Kelvin. I Danmark har vi historisk set primært benyttet os af varme farver med en farvetemperatur på 2700 Kelvin.
Hvad skal jeg vide før jeg vælger?
Farvetemperaturen er et vigtigt parameter i valget af den rigtige belysning. Lys påvirker vores krop, vores hormonbalance og vores døgnrytme. Den rette mængde lys kan også påvirke vores evne til at koncentrere os og har i sidste ende stor betydning for, om vi føler os godt tilpas. På vores breddegrader er påvirkningen af vores krop især tydelig om vinteren, hvor der er lange perioder med meget få timers dagslys.
Forskere har igennem mange år undersøgt effekten af kunstigt lys, og fundet ud af, at vi arbejder mere effektivt ved nogle farvetemperaturer end andre. Så det er altså ikke uvæsentligt at have farvetemperaturen i fokus når man skal vælge belysning.
Hvilken farvetemperatur skal jeg vælge?
Valg af farvetemperatur er påvirket af vores egen personlige holdning. Det er påvist, at der er variation i, hvordan vi hver især oplever en farve, og det vil derfor være en subjektiv holdning.
Men man kan holde sig til nogle generelle anbefalinger.
Farvetemperatur på arbejdspladser
Til arbejdspladser, hvor man har brug for at arbejde effektivt, anbefaler vi et koldere lys, da det er påvist at det øger koncentrationsevnen. Kommer farvetemperaturen over 4000 Kelvin vil lyset have et mere blåt skær, hvilket kan få os til at føle, at rummet føles for koldt og hospitalsagtigt. Derfor anvender vi en farvetemperatur på mellem 3000 og 4000 Kelvin.
Kan jeg stole på den angivne farvetemperatur?
En ting som man skal være særlig opmærksom på er, at kvaliteten af LED lyskilder svinger utrolig meget. Det hænger især sammen med, at der er stor variabilitet i produktionsprocessen for LED.
Billige LED’ere kan derfor også betyde, at der vil kunne opleves farveforskel i ellers ens lyskilder, som ellers er produceret til at skulle have samme farvetemperatur.
Lyskildernes farvetemperatur kan også forandres med tiden. Man skal derfor være opmærksom, når man køber LED lyskilder professionelt. Variationen i farverne måles i faktoren MacAdam, som helst skal være 5 eller derunder for lyskilder til indendørsbrug.
Få mere viden om LED ›Døgnrytmelys og farvetemperatur
Er du på udkig efter den helt rigtige farvetemperatur til et bestemt formål? Du kan vælge en lyskilde med den ønskede farvetemperatur, eller du få indstalleret døgnrytmelys i dine armaturer. Det betyder, at lysets styrke og farve ændrer sig hen over døgnet, ved at følge solens naturlige rytme.
Det har mange fordele, bla. er det dokumenteret, at døgnrytmelys øger koncentrationen i skoleklasser. Det giver hjælper også mennesker til at få et bedre søvnmønster.
Interesseret i at høre mere? ›Vidste du, at vi ombygger armaturer til LED?
Med vores patenterede løsning behøver du ikke at smide dine gamle lamper ud når du står overfor en energioptimering. Vi ombygger de lamper du allerede har hængende til den nyeste LED teknologi, med mulighed for styring så lyset altid passer til dit behov. Det er både godt for miljøet, og for din økonomi.
Kontakt os ›