GAIA - dansk designet akustik pendel

Udviklingen af GAIA® er baseret på vores filosofi om at design kan og skal bidrage til at forbedre vores fælles verden.

Lampen er opkaldt efter gudinden for alt liv, og forener tre primære elementer, som alle har stor indflydelse på menneskets velvære, både fysisk og mentalt. Således er GAIA både en lampe og et akustikmodul, og dermed et unikt og multifunktionelt produkt, der tager bæredygtigheden alvorligt.

I Fischer Lighting har vi en vision og en mission om at passe på vores fælles planet, ved at skabe produkter, der sætter så få miljømæssige fodspor som muligt. Kloden kan ikke bære, at vi fortsætter med at producere lineært, som vi hidtil har gjort. Derfor arbejder vi hver eneste dag på at ændre på det vi kan.

I samarbejde med førende arkitekter og lysdesignere har vi skabt et cirkulært produkt, der løser flere udfordringer i ét.
En smuk cirkulært produceret lampe med indbygget akustiske funktioner.

Dét er fremtiden, hvis du spørger os.

Se GAIA video

Akustik

I dag oplever mange moderne byggerier store udfordringer med dårlig akustik primært på grund af overgangen til overflader af rå beton, glas og stål.

Vi har skabt en lampe, der reducerer problemerne med dårlig akustik, samtidig med at den udsender et smukt og sundhedsfremmende lys.

Overfladen på akustikmodulet modsvarer loftarealet for ti standard 60×60 akustikplader. Akustikpladerne er på 9 mm og har en noise reduction coefficient (NRC) værdi på 0.8. Pladerne er lavet af et materiale der er særligt velegnet til at dæmpe højfrekvente toner.

Lampens akustiske egenskaber gør den egnet til at blive en del af interiøret på kontorer, mødelokaler, gangarealer og andre steder, hvor mange mennesker færdes, og hvor støjniveauet derfor kan skabe udfordringer for et sundt og behageligt indeklima.

Kontakt os

Cirkulær Økonomi - fra affald til moderne, multifunktionel lampe

Traditionelt set er mange lysarmaturer produceret ud fra en lineær tanke, hvor armaturet er tænkt til at skulle smides ud efter brug.

Vi ønsker at gøre op med den tankegang, og har derfor arbejdet med at skabe en lampe efter cirkulære principper. Det betyder, at materialerne indgår i en lukket produktionskæde, og at alle delkomponenter kan genanvendes igen og igen.

GAIA akustikmoduler er lavet af 100% PET (polyethy lenterephthalat), hvor minimum 75% kommer fra genanvendte plastikflasker. PET er det materiale vi kender fra klar emballage og drikkeflasker. Der går ca. 110 plastikflasker til én lampe. GAIA er designet ud fra princippet ‘Design for disasembly’, hvilket betyder, at lampen let kan skilles ad og delkomponenterne genanvendes. Lampen kan både samles og skilles ad igen uden brug af værktøj.

Kontakt os

Lys & Design

Et godt lysdesign handler ikke kun om lys, men om lysets påvirkning på vores krop og sind

Mennesker opholder sig indendørs 90% af tiden, og det giver udfordringer for vores helbred. Dagslysets naturlige rytme spiller en vigtig rolle for vores helbred, fordøjelse, humør og søvn.

Lys er afgørende for vores regulering af døgnrytmen og for produktionen af hormoner som kortisol, serotonin og melatonin, der påvirker vores mentale og fysiske helbred.
I processen med at udvikle og designe GAIA, har vi lagt vægt på at skabe en arkitektonisk designkvalitet der passer ind i de fleste møderum, kontorlokaler mv. Lysdesignerne har særligt haft fokus på, hvordan lyset kastes ud på omgivelserne, og hvordan øjet opfanger lysfordelingen.

Med GAIA har vi opnået en treenighed, der giver dig markedets bedste løsning. Et bedre lys giver øget komfort, trivsel og et bedre arbejdsmiljø.

Kontakt os

Designerne bag GAIA

GAIA er et lysende eksempel på hvordan tværfaglighed skal bane vejen for fremtidens bæredygtige produkter. Arkitekter og lysdesignere har her skabt et produkt, der er smukt at se på og som udfylder flere nyttige funktioner i den moderne bygning.

”Vi har fundet en balance mellem funktion og æstetik, der har rødder i den danske designtradition. GAIA rummer treenigheden af lys, lyd og rum. Optimal akustisk og optisk ydeevne forenes i en form der samtidig løfter et væsentligt bæredygtigt åg.”

Lysdesigner Tim Magnusson og Arkitekt Nichlas Heunicke, GXN.

kontakt os

Materiale om GAIA

GAIA er en katalogvare og er at finde i kataloget på side 54-55. Her finder du mål og tekniske specifikationer samt info om produktion og drift.

Kataloget henvender sig til det professionelle marked og løsningerne er lavet af genanvendte armaturer, indsamlet fra nedrivnings- og renoveringsprojekter, samt bæredygtige materialer, i dette tilfælde genbrugte PET-flasker.

I GAIA brochuren kan du lære mere indgående om lampen og få viden om akustik, materialer, lys og design, farver og meget mere.

Download materiale

Vil du vide mere?

Koncept

Vi arbejder for en verden hvor lys gør mennesker sundere, og hvor alle lysarmaturer produceres efter cirkulære principper. Vi arbejder med en ansvarlig og bæredygtig tilgang til vores forretning.

Læs mere

Om os

Vi arbejder for en verden hvor lys gør mennesker sundere, og hvor alle lysarmaturer produceres efter cirkulære principper. Vi arbejder med en ansvarlig og bæredygtig tilgang til vores forretning.

Læs mere

Download materiale

Her finder du vores online brochure materiale. Der er også mulighed for download.

Læs brochure