Undgå farlige LED-rør

Markedet er i dag fyldt med LED rør, som oftest er importeret fra Kina og herefter solgt videre af en dansk forhandler. LED rør kan være en billig og nem måde at skaffe besparelser på, men der kan også være stor fare relateret hertil. En del af de LED rør, som sælges i Danmark lever nemlig ikke op til lovgivningen, og Sikkerhedsstyrelsen har tidligere advaret om faren for livsfarligt stød. 

Dennis Dalgaard Andersen, teknisk produktspecialist hos LEDVANCE A/S har tidligere advaret om de farer, der kan være i forbindelse med installationen af T5 230V LED lysrør, der er den smalle type af lysrør. Der er nu lavet nærmere forsøg og undersøgelser, og der er samtidigt dukket nogle nye standarder op, som man skal forholde sig til, hvorfor Dennis nu opdaterer rådene i forhold til T5 LED rør. Det betyder, at man skal være opmærksom på følgende ved installation af T5 LED rør (230V).

Hvor stor afstanden skal være mellem pindende afhænger af LED rørets isolering ved pindene. En luftafstand helt ned til 1,7 mm. kan anses som værende lovlig, såfremt at de er konstrueret med en god isolering. Afstanden mellem pindene på røret skal minimum være 1,7 mm hvis CTI > 600 og 2,5 mm, hvis CTI < 600. (CTI indikerer hvor godt et givent materiale holder til diverse belastninger, og hvor god isoleringen er).

Fatningerne i armaturet skal være godkendt til at kunne bære vægten af LED røret, hvis eksisterende forkobling beholdes, altså hvis armaturet ikke ombygges. Såfremt armaturet ombygges (spole fjernes), er der ikke krav til vægt. Fatningerne i armaturet skal derudover være godkendt til 230V.

For kort afstand kan føre til brand og elektrisk stød
Fischer Lighting har testet flere rør, som sælges på det danske marked, og som har haft en afstand under minimumsafstanden på 2,5 mm. En for kort afstand kan føre til kortslutning, og derved fare for brand og elektrisk stød, hvis ikke de er isoleret ordentligt (CTI er større end 600).

Derudover er det i praksis en stor udfordring at sikre sig, at fatningerne kan klare rørets vægt samt at fatningerne er godkendt til 230V. Fischer Lighting har endnu ikke fundet frem til nogle fatninger til LED rør, der er godkendt til 230V. Derfor anbefaler Fischer Lighting på nuværende tidspunkt, at man afholder sig fra at installere T5 LED rør til 230V.

I seneste tilgængelige statistik fra Sikkerhedsstyrelsen fra 2010 stod belysning for 5 % af de registrerede brandstiftere i forbindelse med 1833 registrerede elbrande. Man skal derfor gøre sig klart, at belysning ikke er ufarligt.

Vær opmærksom på typen af spole 
Til T8 rørs armaturer kan man dog lovligt udskifte til T8 rørs LED rør. Derudover har Osram også lanceret et nyt T5 LED rør, der kan bruges med eksisterende forkoblinger. Der er dog også en række forhold, som man skal være opmærksom på her:

LED rør til armaturer med HF spoler, hvor forkoblingen ikke skal skiftes
LED rør af denne type gør brug af gamle fatninger og forkoblinger, hvilket kan give problemer efter lang tids brug, og resultere i at LED rørene holder op med at virke.

Elektroniske forkoblinger har typisk en begrænset levetid på 50.000 timer, hvor levetiden blandt andet afhænger af komponentvalg, netforstyrrelser, antallet af tændinger og frem for alt den omgivende temperatur i armaturet. Inden de 50.000 timer er gået vil 10% af alle forkoblingerne typisk allerede være skiftet. Og når de 50.000 timer er gået skal de resterende forkoblinger skiftes inden for få år. Man risikerer derfor at bruge penge på nye forkoblinger, hvis man ikke fjerner denne og sætter 230V direkte på LED røret. Der er også stor risiko for at ens projekt bliver markant dyrere end budgetteret, hvis alle forkoblingerne skal skiftes igen inden for en kort årrække.

LED rør, hvor forkoblingen fjernes og forsynes direkte med 230V
Når man fjerner forkoblingen på et armatur, er producenten af det originale belysningsarmatur som udgangspunkt ikke længere ansvarlig for produktets sikkerhed. Dette påhviler nu i stedet installatøren og/eller leverandøren af LED røret.

Rent forsikringsmæssigt kan man derfor som bygningsejer komme til at stå i en meget uheldig situation, såfremt der sker kortslutning og der opstår brand i ens bygning. For hvem bærer egentlig ansvaret, og er man rent faktisk forsikret i forhold til at kunne dække skaden?

Fischer Lighting LED boards et godt alternativ til LED rør
Uanset om der er tale om T5 eller T8 LED rør, så vil Fischer Lighting oftest anbefale en løsning med LED boards i stedet. Det er som oftest en dyrere løsning, men også en bedre løsning.

Undgå sikkerhedsproblemer
Ved installation med LED boards  fjernes alt den gamle elektronik i armaturet, hvorved den resterende del af armaturet betragtes som en bygningsdel. Fischer Lighting indsætter derefter et modul med LED board og påmonteret driver, hvilket gør at armaturet nu betragtes som et nyt armatur. Når der er tale om et nyt armatur sørger Fischer Lighting naturligvis for test og CE mærkning. Der vil derfor ikke være nogen sikkerhedsmæssige problemer i forhold til CE mærkning, godkendelser mv.

Muliggør dæmpning af lyset
Ud over at undgå ovenstående sikkerhedsmæssige problemer, så gør en løsning med LED boards det også muligt at kunne dæmpe lyset, hvilket ikke er muligt med LED rør.

Mulighed for at undgå blænding
Derudover har Fischer Lightings LED board langt flere mindre dioder spredt over et større område, hvilket betyder, at der opnås en mindre skarp og ikke blændende belysning.

Få mere viden om LED

Vidste du, at vi ombygger armaturer til LED?

Med vores patenterede løsning behøver du ikke at smide dine gamle lamper ud når du står overfor en energioptimering. Vi ombygger de lamper du allerede har hængende til den nyeste LED teknologi, med mulighed for styring så lyset altid passer til dit behov. Med fuld garanti og CE-mærkede produkter. Det er både godt for miljøet, og for din økonomi.

Kontakt os