Downlights

Fischer Lighting har taget patent på en række løsninger til ombygning af downlight armaturer i alle størrelser og former. Vi ombygger det eksisterende armatur ved at fjerne den gamle elektronik og indsætte en ny LED-indsats. Alle dele er udskiftelige, så du undgår at skulle smide armaturet ud og købe nyt, når levetiden ophører. Løsningen er altså en god investering både miljømæssigt og økonomisk. Derudover kan vi også opgradere designet på dine eksisterende downlights, så de kommer til at ligne en ny designerlampe.

Har du brug for yderligere information, datablade eller lysfiler? Kontakt os her for at få tilsendt information.

Kontakt os

August viser vejen for fremtidens produktion

Vores klima er under et massivt pres, og vi er nødt til at lære at tænke i nye produktionsmetoder, og i nye materialer for at begrænse vores CO2 udledning mest muligt. Vi har sammen med arkitektfirmaet 3XN/GXN udviklet den første lampe i en serie af armaturer, der bygger på genbrug af lysarmaturer, samt en helt ny genanvendelse af materialer der ellers kunne ende som affald.

Lampen består af en patenteret kerne, der kan indbygges i alle eksisterende downlight armaturer. Designet sikrer den helt rette lysfordeling og lampens mange variationsmuligheder gør, at den kan anvendes til næsten alle behov. Den er designet ud fra konceptet ‘Design for dissasembly’ som betyder, at alle dele kan skilles ad og genbruges. Elementerne holdes sammen af magneter, så der er ikke brugt unødig miljøbelastende lim.

Basen udgøres af en reflektor, en diffuser og en ring, der er lavet af et plastgranulat af genbrugte fiskenet, fra den danske virksomhed Plastix. Granulatet er lavet af gamle fiskenet, som ellers kunne være endt i verdenshavene som skadeligt affald. Hvert år dør tusindvis af dyr i verdenshavene på grund af kvælning eller forgiftning, og havmiljøet tager stor skade. Ved at genbruge dette plastik, bidrager vi til en sundere og mere bæredygtig fremtid.

Læs mere

Se eksempler på downlight cases

Ceres Centret Horsens

Lysets i centeret var ikke optimalt, specielt ikke i centerets køkken. Derfor ønskede de ansatte sig en bedre belysning og derved også et bedre arbejdsmiljø. Opgradering til LED af 92 stk. eksisterende downlight- og lysrørsarmaturer.

Læs hele casen

Øresundshjemmet

Ombygning af 167 stk. armaturer på gangarealer og i køkken. For at få luxniveauet op ombyggede Fischer Lighting de eksisterende downlight-og lysrørsarmaturer til LED og installerede automatisk lysstyring. Det gav markant bedre lysniveau og trivlsel.

Læs hele casen

Boligforeningen Vejlesøparken

Ombygning af eksisterende downlights, der i modsætning til køb af nye lysarmaturer, er en mere fremtidssikret løsning. Årsagerne er mange, men kort tilbagebetalingstid på ombygning vejer tungt. Derudover sparer man helt op til 20% ekstra CO2.

Læs hele casen