NORDSJÆLLANDS HOSPITAL, FREDERIKSSUND

BEDRE LYS OG ARBEJDSMILJØ I HOSPITALSKØKKENET

Hygiejnen på et hospital er altafgørende, og derfor er det også vigtigt, at køkkenets opvask har de bedst mulige arbejdsbetingelser. Det gælder også for Nordsjællands Hospital – Frederikssund, hvor personalet oplevede at lysniveauet var faldet så meget, at opvaskerne var begyndt at knibe øjnene sammen for at kunne se om sæberester osv. var skyllet af.

Den rigtige mængde lys er en vigtig del af et godt arbejdsmiljø, og DS/EN 12464-1 kræver minimum 500 lux i et køkken. Dette levede køkkenet ikke op til, og da det var vigtigt at undgå en stor og dyr renovering faldt valget på Fischer Lightings løsning. En forsvarlig løsning, selvom hospitalet står over for en lukning indenfor 5 år.

Vi kunne selv udføre arbejdet, og vi behøvede ikke reparere lofter, da vi genbrugte de eksisterende armaturer. Det gjorde det nemt, simpelt og billigt at opgradere vores belysning

Asger Raunsgaard, Teknisk afdeling, Nordsjællands Hospital - Frederikssund

Relaterede cases:

LØSNING

Ombygning af eksisterende T8 lysrørsarmaturer. Lysrør erstattet med
LED boards, hvor dioderne sidder spredt for at opnå et jævnt lys.

Lysniveauet blev mere end fordoblet, så der samlet set nu er et gennemsnitligt luxniveau på over 570 lux. Den store udfordring i forhold til at hæve luxniveauet er at undgå, at lyset kommer til at blænde, da blænding kan være mindst lige så skadende for arbejdsmiljøet som for lidt lys. Dioderne på LED boardet er spredt mest muligt ud for at kunne give så jævnt et lys som muligt. Der er 5 års garanti på løsningen og derved slipper hospitalet også for at skulle skifte lysrør i resten af hospitalets forventede levetid.

Personalet har været utrolig glade for det nye lys, da det giver et meget mere behageligt lys og bedre arbejdsmiljø, end det vi havde før, og så ser opvaskerne ikke længere så blege ud

Asger Raunsgaard, Teknisk Afdeling, Nordsjællands Hospital – Frederiksund