EN PARTNER MED HOLDNINGER

En grøn dansk belysningsvirksomhed

Fischer Lighting kendetegnes i dag ved vores innovative og professionelle belysningsløsninger samt vores fokus på at fjerne ressourcespild.

 

Vi er en unik virksomhed som gør op med den traditionelle belysningsbranche og ”brug og smid væk kulturen”. Vi har en stærk holdning til ressourcespild, og kæmper derfor for at reducere dette mest muligt. Derfor er det vigtigt for os at kunne genbruge eksisterende armaturer. I stedet for at smide de gamle armaturer ud, kan vi ombygge dem til LED, og få dem til at se ud som næsten nye. Så hvorfor smide noget ud, som intet fejler?

 

I 2015 var vi medvirkende til at spare mere end 160 tons CO2 gennem vores projekter i Danmark. Det er hvad der svarer til omkring 16 millioner balloner fyldt med CO2. Derudover har vi I vores domicil investeret i solceller, og køber strøm fra vindmøller. Vi arbejder således også selv på at reducere vores eget energiforbrug mest muligt.

Energioptimering byggende på 100 års erfaring

Fischer Lighting blev etableret i 2013 som et spin-off fra en næsten 100 år gammel installationsvirksomhed med speciale i energioptimering og energirenovering.

 

Idéen opstod som følge af en række energioptimeringsprojekter, hvor det ikke var muligt at udskifte lyskilderne til LED, og det eneste umiddelbare alternativ var at smide alle armaturerne ud og starte forfra.

 

Udfordringen førte til skabelsen af Fischer Lighting, da man var opsat på at opfinde en løsning, der gjorde det muligt at genbruge de eksisterende armaturer og gøre op med køb og smid væk kulturen. I tillæg til dette ville en sådan løsning samtidig betyde, at man slap for at skulle investere i dyre nye armaturer.

 

Efter en lang udviklingsproces endte Fischer Lighting med at tage patent på en løsning til ombygning af armaturer til LED. Dette var den første innovative løsning ud af en lang række produkter til det professionelle belysningsmarked.

Grøn omstillingsfond optager Fischer Lighting i nyt program

I 2014 blev Fischer Lighting optaget i programmet ”Nye grønne forretningsmodeller”. Dette blev starten på en hastig udvikling af virksomheden.

 

Det store potentiale i Fischer Lightings unikke forretningskoncept medførte at Fischer Lighting blev en af kun tre virksomheder i Region Hovedstaden, som blev optaget i Fase 2 af programmet. Som en del af programmet modtog Fischer Lighting en støtte på 1.000.000 kr.

 

1 mio. kr. fra Grøn Omstillingsfonds acceleratorprogram

Fischer Lighting med i Nye Grønne Forretningsmodeller