LED Teknologi

LED teknologiens udvikling tager fart, og effektiviteten sætter kurs mod nye højder inden for fremtidens belysning.

Alligevel er det de færreste, der har blik for fremtiden, når de foretager deres investering i ny LED belysning. Mange kunder risikerer derfor at stå med en forældet teknologisk løsning om bare få år og skal igen ud og købe helt nye armaturer i tråd med den brug og smid væk kultur, som hersker i belysningsbranchen.

Men er du opmærksom, kan du spare rigtig mange penge samt gøre en god gerning for miljøet. Er din belysning klar til fremtidens LED?

Den simpleste måde at fremtidssikre sin løsning på er at kræve armaturer med udskiftelige dele, hvilket flere kommuner allerede er begyndt at gøre. Hermed bliver investeringen i belysningen fremtidssikret og er altid up to date med den nyeste teknologi.

2. og 3. generations LED vil revolutionere udviklingen i effektiviteten
Den teknologiske udvikling er det enkelt stående punkt, der har haft den største indflydelse på at skabe nye industrier, afvikle industrier og ændre eksisterende industristrukturer (M. Porter & R. Grandt). En industri er netop, hvad den teknologiske udvikling af LED har skabt, og nu er i gang med at ændre.

Udviklingen sker i ekspresfart, og den er først for alvor ved at begynde. 1. generation LED dioder ændrede lyskildernes udvikling enormt, og ifølge Nobelpristager Shuji Nakamura vil denne udvikling, med 2. og 3. generation LED lige om hjørnet, forsat stige kraftigt. Den kraftige udvikling gør, at både eksisterende og nyindkøbt belysning bliver forældet langt hurtigere end tidligere.

Nyt armatur kan være en dårlig investering
Et køb af nye LED armaturer sikrer dig den mest effektive belysning til dato og oftest også bedre lys og en god energibesparelse. Men en sådan investering er også omfattende for budgettet, og krævende for brugerne i en bygning, som generes af byggerod og støj. Derfor er det naturligvis vigtigt at vælge den mest holdbare og effektive løsning, så man undgår at skulle ud i samme situation inden alt for lang tid. Ved køb af nye armaturer risikerer man dog at skulle udskifte sin belysning igen inden for en kortere årrække. Det skyldes at størstedelen af alle nye armaturer i dag leveres som integrerede løsninger, hvor det ikke er til at skifte de enkelte dele. Dette medfører, at hele armaturet skal skiftes når lyskilden eller driveren går, eller når ny og mere effektiv teknologi kommer på markedet. Teknologien udvikles hastigt, hvilket betyder at investeringen i dit nye armatur i den nærmeste fremtid vil kræve flere store investeringer.

Trådløs teknologi i rivende udvikling giver mulighed for store besparelser og bedre komfort
Ud over den teknologisk udvikling af selve LED dioderne giver udviklingen i trådløs teknologi også stigende mulighed for at installere intelligent lysstyring, hvilket både kan skabe store energibesparelser samt bedre komfort for brugerne af en bygning. Philips og Apple har indtil nu illustreret dette med løsningen Philips Hue, der har vundet indpas i mange hjem. Men teknologien står stadig foran sit indtog på det professionelle marked blandt andet som følge af en begrænsning i antallet af armaturer der kan styres med en controller. Men en ting er sikkert teknologien vil komme inden for kort tid. Derfor vil det være uklogt ikke at tage højde for dette i dit valg af belysning. Er dine LED drivere ikke udskiftelige, vil du igen skulle købe helt nye armaturer for at kunne få glæde af den nye teknologi.

Der findes flere muligheder for at få en fremtidssikret belysning
Der findes et mindre antal leverandører, der kan levere nye armaturer, som har udskiftelige dele. Men en anden løsning, der i stigende grad vinder frem er, at beholde de eksisterende armaturer i stedet for at smide dem ud og i stedet ombygge dem til LED. Det giver både en mere økonomisk og miljømæssig fordelagtig løsning. Ved en ombygning af armaturet bliver det muligt at udskifte lyskilderne. Udskiftningen er gjort så simpel som muligt og kræver derfor ikke brug af professionelle fagfolk. Hermed er problemet med ikke-udskiftelige lyskilder løst og de store omkostninger ved udskiftning af hele armaturet undgås.

En ombygning af armaturet gør det også muligt at implementere den nyeste teknologi på markedet. Udskiftelige lyskilder og muligheden for implementering af ny trådløs teknologi, resulterer i en fremtidssikret løsning.

Der er flere fordele ved ombygning af eksisterende armaturer. Det optimerer ikke blot belysningen, men ligeledes bliver de økonomiske og miljømæssige aspekter tilgodeset. Økonomisk vil en ombygning af eksisterende armaturer minimere den investerede kapital og samtidig øge forrentningen af denne. Ligeledes vil tilbagebetalingstiden være meget kortere end tilsvarende nye løsninger, og den investerede kapital vil oftest være indtjent på mellem ét og fem år. Miljømæssigt opnås der en CO2 besparelse idet produktion af nye armaturer undlades. En mindre produktion indebærer en reducering i brugen af knappe ressourcer, og resulterer i en miljørigtig løsning.

Få mere viden om LED

Vidste du, at vi ombygger armaturer til LED?

Med vores patenterede løsning behøver du ikke at smide dine gamle lamper ud når du står overfor en energioptimering. Vi ombygger de lamper du allerede har hængende til den nyeste LED teknologi, med mulighed for styring så lyset altid passer til dit behov. Med fuld garanti og CE-mærkede produkter. Det er både godt for miljøet, og for din økonomi.

Kontakt os